Menu

Holdtræning


Hvorfor holdtræning?


Holdtræning kan anbefales til dig der godt kan lide at træne med andre til god musik. Vi tilbyder forskellige typer hold, så der er noget for alle, uanset personlig smag og behov. Når vi snakker hold, snakker vi de tre S’er - Sved, Sjov og Succesoplevelser som er vigtigt for os alle. Derfor lykkedes vi kun når vores holddeltagere lykkes - uanset hvad dine forudsætninger er – her er plads til alle.

Vi vil løbende tilbyde flere forskellige typer hold, efterhånden som efterspørgslen og mulighederne opstår.

 


"Indoor Cycling" ( 5 stk Group Cycle Connect ) - Tilmeld dig via medlemsportalen (4 pladser hver gang)


Indoor Cycling, er ikke kun effektiv konditionstræning, men også et fremragende redskab til at brænde rigtig mange kalorier af. ALLE kan gå til Indoor Cycling. Indoor Cycling er en sjov, effektiv og sikker træning med et højt forbrug af energi og god mulighed for at forbedre konditionen. Til at starte med har vi haft mulighed for at indkøbe 5 cykler, men Vi håber at kunne udvide til 10 cykler så hurtigt som muligt.

 

 


"Maskin-Karrusellen" - Tilmeld dig via medlemsportalen (10 pladser hver gang)


Måske har du hørt om LOOP? Hos os kalder vi det “Maskin-karrusellen” hvor alle kan være med UANSET NIVEAU !!

Når “gongen” lyder (hvert minut), rejser alle sig fra den pågældende maskine og rykker én plads til venstre i “cirklen”. Efter 3 runder i de 10 maskiner i karrusellen vil der være gået 30 min - og du har haft en effektiv træning med fokus på både kondition og muskelstyrke. Vi starter hver gang ned en kort fælles opvarmning.

På gensyn i “Maskin-karrusellen” - husk vandflasken og godt humør.

OBS! Vær opmærksom på, at der kan være begrænset adgang for almindelig træning i dette tidsrum, men er der plads på holdet er man altid velkommen til at hoppe med på karrusellen.

 


"GymFit Balance" - Tilmeld dig via medlemsportalen (8 pladser hver gang)


GymFit Balance indeholder stræk- og styrkeøvelser og har til formål at skabe optimal balance i krop og sind. Der arbejdes med hele kroppen i takt med åndedrættet.
Gennem forskellige dynamiske og statiske stillinger trænes alle muskelgrupper. ”Solhilsen” er f.eks. en dynamisk yogaøvelse sammensat af flere stillinger, der glider over i hinanden i et flow, hvor udstrækninger i kroppen følges med indånding og sammenbøjninger følges med udånding. Der vil være stående, siddende og liggende stillinger, for- og bagoverbøjninger, omvendte stillinger og hver lektion afsluttes med lidt afspænding.

 

 


"Funktionel træning - Begynder" - Tilmeld dig via medlemsportalen (8 pladser hver gang)


Med træning af vores helt basale menneskelige bevægelser - med egen kropsvægt og ikke i maskiner - kan vi opnå en stærk og “funktionel” krop.

  • 30 min. hvor vi træner 2-3 enkeltøvelser (squat, lunge, push up osv).
  • 30 min. med dagens work out + udstrækning

I træningen inddrages håndvægte, kettlebell, sjippetov mm.

 


"Core træning" - Tilmeld dig via medlemsportalen (8 pladser hver gang)


Core træning er baseret på varierede styrketræningsøvelser for mave- og rygmusklerne. Holdet er for dig som ønsker styrke og stabilitet i mave, lænd og ryg samt en bedre holdning og fladere mave, med og uden redskaber.

Med Core træning kan du på samme tid reducere din risiko for at få skader i andre øvelser, gennem en mere robust krop.

Alle kan deltage, øvelserne udføres udfra individuelt niveu.

 


Crossfit - (Kommer senere)


Crossfittræningen gøres udfordrende og intens med en bred vifte af udstyr: bokse, vægtstænger, vægtskiver, håndvægte, kettlebells, armhævningsstativer, ringe, medicinbolde, sandsække og traktordæk. Du opgraderer modstanden, i takt med at du bliver stærkere. På den måde har crossfit udfordringer til både nybegynderen og den meget garvede udøver.

Crossfit har en lang række træningseffekter hvor særligt udholdenhed og styrke er blandt grundene til, at mange elsker sporten, der også giver dig forbedret smidighed, balance og koordination.

 


For at deltage på et af vores hold, uanset om det er indoor cycling eller maskin-karrusellen, eller til almindelig individuel fitness træning, skal man være aktivt medlem af Foreningsfitness Stubbekøbing. Man er aktivt medlem når man har foretaget en online indmeldelse, købt et fitnessabonnement på enten et halvt eller et helt år, samt gennemført en intro-time med en af foreningens instruktører.