Praktisk info

Adgang til centeret

Adgangen til fitnesscenteret, foregår med nøglebrik eller personlig dørkode.

Brikken aflæses ved at holde den foran scanneren til højre for hoveddøren og så låser døren automatisk op med et lille klik, hvorefter døren kan åbnes. Benyttes personlig dørkode, tasten denne blot på tastaturet. Yderdøren er altid ulåst, så man altid kan komme ind i det lille forrum, hvor nøglebrikken skal scannes eller koden tastes.

Omklædning og opbevaring

Fitnesscenteret har toiletfaciliteter i midten af centeret, samt et enkelt baderum i den bagerste del af centeret.

I fitnesscenteret har vi nogen garderobeskabe som kan låses, hvis du selv medbringer en hængelås. Hængelåsen skal have en bøjle på størrelse med en femkrone mønt for at kunne passe. 

Skabene må kun benyttes og være låst mens du opholder dig i centeret og du skal derfor fjerne en evt. lås og tømme skabet hver gang du forlader centeret.

Drikkevand, Håndsprit & papir

Vi har et lille "køkken", hvor der også er opsat en vandkøler, hvor det er muligt at fylde en drikkedunk med vand. Husk dog at medbringe egen drikkedunk. Har du glemt drikkedunk, kan du låne en kop eller et glas, bare husk at sætte det i opvaskemaskinen efter brug.

Der er ved indgangen til træningssalen og i spinningsalen placeret klude og sæbevand til aftørring af kontaktflader samt håndsprit. Vi anbefaler, at du altid bruger håndsprit før og efter træningen.

Det er anbefales at man ALTID aftørrer maskiner og udstyr med sæbeklude på alle berøringsflader efter brug. Dette for at undgå smitte af sygdomme m.v.

Videoovervågning

Af hensyn til din sikkerhed, har vi videoovervågning i centeret.

Der er videoovervågning 24 timer i døgnet og videoovervågningens optagelser benyttes kun i tilfælde af tyveri, misbrug eller overfald på medlemmer og/eller ansatte.

Optagelserne gemmes i op til 4 uger efter optagelsesdato og er kun tilgængelige for foreningens bestyrelse. Optagelserne opbevares sikkert og uden adgang for uvedkommende.

Optagelser fra videoovervågningen må kun videregives hvis personen på optagelserne har givet sit udtrykkelige samtykke, hvis videregivelsen følger af lov eller videregivelsen sker til politiet i kriminalitetsopklarende øjemed.

Centerets belastning

Nedenstående oversigt viser hvordan belastningen i centeret gennemsnitligt er fordelt på ugebasis.

Jo mørkere farven er, jo større er belastningen i den pågældende periode.

Masser af muligheder for alle

Holdtræning

Holdtyper til ethvert formål - F.eks. kondition og forbrænding, styrke og opstram­ning eller balance i krop og sind.

Kropsmåling

Hvad gemmer sig under overfladen? Få bla. indsigt i din vægt, BMI, fordeling af fedt og muskelmasse, din fedt procent, væske i kroppen, basal kalorie indtag m.m