Det er nu præcis 1 år siden vi officielt åbnede dørene til #FfStbk - #HeleByensFitness

1 års fødselsdag

1 års fødselsdag
Søndag den 1. september 2019 kl. 13:00 var tidspunktet hvor dørene officielt blev åbnet til byens nye lokale foreningsbaserede fitnesscenter og siden da er der sket utrolig meget.
Vi har fået flere maskiner, mange forskellige hold har set dagens lys, Corona medførte svære vilkår og vi er nu så småt ved at få sat fuld skrue på alle aktiviteterne igen, selvom det er med en masse særlige corona retningslinjer m.v.
Årsdagen skal fejres og det gør vi med et åbent hus arrangement på søndag den 6. september fra 10-14 hvor alle er velkomne til en festlig dag hvor vi fejrer fødselsdagen med sjove konkurrencer, hygge, mulighed for at møde instruktørerne og gratis træning for alle over 15 år (husk blot indesko).
Program:
  • Kl. 10.00: Velkomsttale ved formand Randi Jepsen
  • Kl. 10.15-11:00: Konkurrence på motionscykel
  • Kl. 11.15-12:00: Konkurrence på romaskine
  • Kl. 11.15-12:00: Konkurrence på Sjippetov
  • Kl. 12:00: Præmieoverrækkelse
  • Kl. 13:00: Kaffe, te, saftevand, kagemand og kagekone samt tale ved byrådsmedlem Peter Bring-Larsen

 

Er du medlem af foreningen i forvejen, så tag din nabo, veninde eller kollega med!

Alle kan deltage i konkurrencerne og der er mulighed for at vinde lækre præmier.

Sidst men ikke mindst, så vil de første 15 medlemmer der melder sig ind i foreningen til fødselsdagsfesten få 3 mdr. gratis medlemskab (eksl. oprettelsesgebyr 150,- kr.). 

Vi glæder os til at se alle vores nuværende medlemmer, nye medlemmer, gæster, sponsorer og venner af centeret til en hyggelig dag i centeret.

Med venlig hilsen

Bestyrelsen.