Med støtte fra Bevæg dig for livet puljen i Guldborgsund Kommune, har fitnesscenteret fået en tidlig julegave

Fitnesscenteret har fået en tidlig julegave

Fitnesscenteret har fået en tidlig julegave

Fredag den 27. november 2021 kl. 08:36 landede en mail hos foreningens formand Randi Jepsen, med den glædelige besked om, at Bevæg dig for livet puljen i Guldborgsund Kommune havde imødekommet vores ansøgning om en bevilling til vores projekt "Bedre balance" med i alt kr. 6.746,-.

Derfra gik det naturligvis hurtigt med at få eksekveret første del af projektet, nemlig at få bestilt en masse balancetræningsudstyr, som nu er kommet hjem og lagt klar til brug i centeret.

Nu starter så arbejdet med at få planlagt de forskellige balance hold, instruktionstimer m.v. som der skal gennemføres og det vil der komme meget mere information ud omkring, så snart detaljerne er på plads.

I bestyrelsen er vi utrolig glade for bevillingen og glæder os til igen at kunne tilbyde vores medlemmer endnu flere muligheder og fordele ved at være medlemmer hos netop os.

//Bestyrelsen i FfStbk


Projekt "Bedre balance" (Udtræk fra ansøgningen)

Foreningsfitness Stubbekøbing ønsker at oprette et nyt tilbud til eksisterende medlemmer og til rekruttering af nye. Vi vil lave individuelle instruktørtimer og hold med fokus på balance. Balance er af stor betydning for funktion i dagliglivet. Alt fra at binde sko og tage tøj på til at gå, løbe og cykle under alle vej- og vejrforhold kræver god balance. Dårlig balance øger risikoen for fald og skade og gør mennesker mindre selvhjulpne. Jo ældre vi bliver, jo større bliver problemet. Tidlig forebyggelse er vigtig, men det er aldrig for sent at komme i gang med balancetræning.

Køb et gavekort til FfStbk

12 December 2020

Mangler du stadig at få styr på mandelgaven, adventsgaven eller måske selve julegaven? Så er et gavekort til fitness det helt rigtige valg!