Nuværende formand Lonnie Omø oplyste på aftenens digitale bestyrelsesmøde, at hun ønskede at udtræde af bestyrelsen pr. dags dato

Ny konstitueret formand udpeget på digitalt bestyrelsesmøde

Ny konstitueret formand udpeget på digitalt bestyrelsesmøde

Bestyrelsen i FfStbk har her til aften afholdt et digitalt bestyrelsesmøde, hvor vores nuværende formand Lonnie Omø oplyste, at hun ønskede at udtræde af bestyrelsen. Det respekterer vi naturligvis i bestyreselsen og takker Lonnie for et godt samarbejde under hele opstarten af centeret og frem til i dag. Lonnie vil blive takket endnu engang, når vi får mulighed for at afholde foreningens ordinære generalforsamling, hvor en ny formand officielt skal vælges.

Det var ikke noget der kom som en stor overraskelse, da det allerede var afklaret at Lonnie ikke ønskede at genopstille ved den foreløbig udskudte generalforsamling. Nuværende suppleant Randi Jepsen ønskede dog i forvejen at opstille som ny formand på generalforsamlingen, hvorfor Randi blev spurgt om hun ønskede at indtræde som konstitueret formand for ForeningsFitness Stubbekøbing. Det takkede hun ja til, hvorefter en enstemmig bestyrelse godkendte Randi som konstitueret formand, indtil en ny formand officielt kan vælges på førstkommende ordinære generalforsamling. Den ordinære generalforsamling vil blive indkaldt til, og afholdt, så snart myndighederne igen åbner op for større forsamlinger.

I bestyrelsen glæder vi os til det kommende - og fortsatte gode - samarbejde med Randi.

Med venlig hilsen

Bestyrelsen