Bestyrelsesformand Randi Jepsen trækker sig som formand for FfStbk

Omstrukturering i bestyrelsen

Omstrukturering i bestyrelsen
Af personlige årsager har vores nuværende formand, Randi Jepsen, informeret den samlede bestyrelse om, at hun ønsker at stoppe som formand for foreningen hurtigst muligt. Dette har vi i bestyrelsen naturligvis fuld forståelse og respekt for, selvom det er et stort tab for foreningen.
Bestyrelsen har derfor, på et fælles bestyrelsesmøde den 14.10.2021 besluttet, at indføre følgende ændringer til bestyrelsens sammensætning, med øjeblikkelig virkning og frem til førstkommende ordinære generalforsamling hvor en ny formand skal vælges:
 
  • Randi Jepsen stopper som formand for bestyrelsen og indtræder i stedet som 1. suppleant
  • Betina Madsen, vores nuværende næstformand, indtræder som konstitueret formand for foreningen
  • 1. suppleant Charlotte Warming indtræder som konstitueret medlem af bestyrelsen

Randi har været med i foreningen som formand siden den spæde start tilbage i 2018, hvor foreningen officielt blev stiftet og har siden bidraget med en enorm stor energi, drivkraft og tro på foreningen. Randi har undervejs stået i spidsen for utallige fondsansøgninger som i den grad har bidraget til udviklingen af foreningen og de muligheder som vi i dag kan tilbyde alle vores medlemmer.

I bestyrelsen er vi derfor også utrolig glade for, at selvom det ikke bliver som formand så fortsætter Randi i foreningen, dog i noget mindre grad, som 1. suppleant til bestyrelsen.

En stor tak fra hele bestyrelsen til Randi for det gode samarbejde og vi ser frem til, at have dig med omkring foreningen i mange år endnu.

/Bestyrelsen