Til generalforsamling var der i år deltagelse af 11 stemmeberettigede medlemmer, inkl. bestyrelsen

Årets generalforsamling 2022 afholdt

Årets generalforsamling 2022 afholdt
Konstitueret Formand Betina Madsen bød velkommen til alle de fremmødte og der blev startet på dagsordenen med valg af dirigent, som i år blev Bent Jørgensen.

Efter de indledende punkter på dagsordenen med formandens beretning og fremlæggelse af regnskab og budget var der valg til bestyrelsen hvor Betina Madsen blev valgt som formand, Martin Warming og Charlotte K. Nielsen blev genvalgt som bestyrelsesmedlemmer og Charlotte Warming blev valgt som bestyrelsesmedlem til erstatning for Betina. Ann Dorte H. Gregersen blev genvalgt som 2. suppleant og Eva Breitenstein blev valgt som 1. suppleant.

Tobias Petersen blev genvalgt som revisor og Bent Jørgensen som revisorsuppleant.

Så snart det er klar (indenfor en uges tid) kan du finde referatet og bestyrelsens beretning fra generalforsamlingen 2022 på siden her -> Om os (ffstbk.dk)

Efter generalforsamlingen var afsluttet, blev der hygget med lidt kaffe og kage, hvorefter bestyrelsen afholdte konstituerende bestyrelsesmøde, hvor ansvarsområder blev fordelt blandt medlemmer og Martin Warming blev konstitueret som næstformand for foreningen.

Tak til alle de fremmødte for en god generalforsamling, og vi håber naturligvis at se endnu flere medlemmer til næste års generalforsamling.

Med venlig hilsen

Bestyrelsen


En kæmpe stor tak til vores afgående formand, Randi Jepsen

Under evt. tog vores nye formand Betina Madsen ordet og gav en kæmpe stor tak til afgående formand Randi Jepsen, for det kæmpe arbejde hun har lagt i bestyrelsen i hendes periode som formand for foreningen. Randi vil blive savnet på posten, men vi glæder os over, at hun har lovet at fortsætte i foreningen som instruktør i det omfang hun er på "visit" i Danmark og at hun altid er åben for råd og vejledning 🙏

 

Ordinær generalforsamling 2022

05 January 2022

Foreningsfitness Stubbekøbing afholder ordinær generalforsamling mandag d. 7. marts 2022 fra kl. 19:00 på Stubbekøbing Gl. Rådhus.