Foreningen er nu genåbnet på Jernbanestien 5
Søndag den 29. september 2024 kl. 10:00 genåbnede foreningen på Jernbanestien 5.
Det er med stor glæde at vi hermed endelig kan oplyse om, at vi har indgået en 6 årig lejeaftale med ejeren af lokalerne, som tidligere husede Restaurant Kongsnæs, på Jernbanestien 5 i Stubbekøbing 🤩
Vi glæder os utrolig meget til at kunne åbne dørene til de nye lokaler, som vi er overbeviste om vil være helt perfekte for vores forening. Perfekte på grund af at vi kan samle alle foreningens aktiviteter ét sted, både individuel- og holdtræning m.v., og ikke mindst på grund af den helt fantastiske panorama udsigt 📸
Bestyrelsen er nu i fuld gang med at planlægge for selve flytningen og så snart vi har denne del lidt mere på plads, vil vi kunne melde mere ud om hvad det kommer til at betyde i forhold til en kort lukkeperiode til selve flytningen. Der er dog ingen tvivl om at vi vil få brug for en masse frivillig hjælp, til alle de opgaver som vil komme med at få det hele klar.
Uanset, så skal vi være ude af de nuværende lokaler med udgangen af september måned, hvor vi også skal nå at have gjort klar til afleveringen m.v., så vi forventer at det bliver en lukkeperiode på maks. 14 dage, på et tidspunkt mellem midt september til midt oktober, men mere om det når vi ved hvornår de forskellige leverandøren kan hjælpe med flytningen af alle maskinerne, samt dørsystemer m.v.
Til sidst en stor tak til særligt Martin Warming, som har gjort et kæmpe stykke arbejde med at få forhandlet aftalen på plads 🙏
Har du spørgsmål, kommentarer eller andet til ovenstående, er du naturligvis velkommen til enten at sende os en mail eller kontakte en af os i bestyrelsen.
Med venlig hilsen
Bestyrelsen
Søndag den 29. september 2024 kl. 10:00 genåbnede foreningen på Jernbanestien 5.
Ejeren af Tuemosevej 2 har opsagt foreningens lejemål, til fraflytning senest 30/9-2024
Til generalforsamling var der i år deltagelse af 18 stemmeberettigede medlemmer, inkl. bestyrelsen